Hovedsponcor


Modtag Nyhedsmail

imageimageimageimageimageimageimageimageimageimageimageimageimageimageimageimageimageimageimageimage

Danmarks gladeste elite og bredde turnering for piger og drenge fra den 28. Juli til den 2. August.

Elite Cup i fremgang

Danmarks bedste Elite ungdomsturnering kalder vi Brøndby Elite Cup! Sådan siger Brøndby Cup ledelsen og det er et erklæret mål er at den skal blive bedre og bedre hvert år.
-    Planen med Elite Cuppen er at vi inden 5 år har Nordens bedste og stærkeste Elite turnering i U13, U14 & U15 rækkerne, fortæller Elite Cup ansvarlig Kenneth Brogaard og uddyber:
-    Mine forventninger til dette års cup rent sportsligt og organisatorisk er meget høje. Allerede nu kan turneringen betegnes som et af de stærkeste nogensinde. Store hold fra Danmark deltager med hold som FC Midtjylland, Vejle BK, FC Nordsjælland, Lyngby BK, OB og Brøndby IF

I år er Brøndby Cup også glade for at byde velkommen til det færørske U15-landshold samt Syrianska FC, Sollentuna Fotball og BK Näset fra Sverige der deltager i U14-rækken og det er også et stort mål at give turneringen et mere internationalt snit i de kommende år.

-    I alle rækkerne deltager hold som alle har præsteret topplaceringer i deres turneringer, samt ved de internationale stævner de har deltaget i, og jeg forventer at vi kommer til at være vidne til store individualister, offensivt indstillet hold og vigtigst af alt klubber, som prioriterer talent udvikling højt.

At det er en meget stærk besat turnering bliver bekræftet af DBU der til sit talenttræf for årgang 1997 har udtaget 192 spillere og her er hele 80 spillere deltagere i Brøndby Elite Cup og de kommer fra alle kroge af landet.
Henrik Poulsen, AB U15 Træner, fortæller her om sine forhåbninger:

- Dine forventninger til Cuppen, niveauet, dit hold og modstanderne og spillet generelt.
- Jeg forventer, at niveauet er meget højt, da det på papiret er nogle af de bedste hold, der er samlet. Da det er lige i opstarten, kan man måske forvente mere fight end flot fodbold, men er sikker på vi er flere hold, der får vist flot fodbold. Jeg forventer også, at der er styr på det hele rundt omkring kampene såsom ordentlige omklædnings-og baneforhold og gode dommere. Det praktiske skal bare spille, så man kun skal koncentrere sig om spillet på banen.  

- Hvad bruger I primært Brøndby Elite Cup til?
-  For vores vedkommende bliver Cuppen brugt til at få spillet de sidste nye spillere ind på holdet, samt at få spillerne gjort helt klar til de kommende opgaver i Elite Øst.

- Sidst hvilke forventninger har du til placeringerne i cuppen?
- Vi har ikke sat os en placeringsmæssig målsætning. Selvfølgelig er det altid rart at vinde fodboldkampe, men det primære mål er at få gjort truppen Elite Øst-parat.
Vi på Brøndby Cup søger hele tiden at forbedre os og lytter meget gerne til ris og ros samt gode råd fra de deltagende hold, så vi opfordrer alle der har lyst til at hjælpe os med udviklingen af turneringen til at skrive til os eller kontakte os under turneringen så vi sammen kan løfte Elite Cup til gavn for alle.