Hovedsponcor


Modtag Nyhedsmail

imageimageimageimageimageimageimageimageimageimageimageimageimageimageimageimageimageimageimageimage

Danmarks gladeste elite og bredde turnering for piger og drenge fra den 28. Juli til den 2. August.

Gratis holdgebyr gives til vinderne af Brøndby Mini cup 2012

Vinderne af Brøndby Mini Cup 2012 vandt et Gratis Holdgebyr til sommerens Brøndby Cup 2012, sponseret af Brøndby Cup.

Brøndby IF afviklede i weekenden, 21. – 22. januar Brøndby Mini Cup 2012 i Brøndby Hallen, Danmarks bedste indestævne. Mere end 200 tilskuere overværede stævnet og bidrog til en god og intens atmosfære.

Brøndby Mini Cup er et elite stævne for U10 – U13 hold. Alle holdene var særligt inviteret, hvilket betød et højt niveau på banen.

Der blev spillet indefodbold efter tyske regler, 5v5, på almindelig håndboldbane med 7-mandsmål.

I stævnet deltog blandt andet store danske klubber som AaB, FC Nordsjælland, B.93, Brøndby IF, Lyngby og FCK.

De stolte vindere af Brøndby Mini Cup er:

U10    Farum V
U11    Brøndby IF
U12    Vallensbæk IF
U13    Holbæk B&I

Vi ønsker et stort tillykke til alle vinderne og på gensyn til Brøndby Cup 28. juli – 2. august 2012

 

Apollo tilbud til Brøndby Cup deltagere

Brøndby Cup er stolte over i samarbejde med Apollo at kunne tilbyde de tilmeldte klubber til årets Brøndby Cup et fantastisk familietilbud på årets sommerferie rejse.

Udover at være et fantastisk tilbud, giver det også dit hold en unik mulighed for at vinde et VIP arrangement under sommerens Brøndby Cup. Når du ringer ind og bestiller denne sommerferie skal du huske at oplyse dit klubnavn, og din klub deltager automatisk i lodtrækningen om det flotte VIP arrangement.

Bemærk at udrejse gælder fra både Aalborg – Billund og København.

Sidste frist for tilmelding er senest 29. februar 2012.

 

Apollo tilbud

OBS Problemer med tilmeldinger

Vi har desværre haft problemer med vores tilmeldingsmodul, hvilket bevirker vi ikke er sikker på at alle de tilmeldinger der skulle være modtaget i perioden 18. december 2011 – 8. januar 2012 er modtaget i vores tilmeldinsmodul.

I kan sagtens have modtaget en bekræftelse på jeres tilmelding uden den er nået frem til os, vi vil derfor bede jer der har tilmeldt jer i ovenstående periode om at sende en mail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. og bekræfte jeres tilmelding endnu engang, hvorefter vores sekretariat vil kontakte jer.

Vi beklager fejlen og håber på jeres forståelse.

Danmarks stærkeste U15 pige & U18 pige Cup

Brøndby Cup har i alle årene haft pigefodbold på programmet, og i 2012 afvikles eliterækker for de ældste pigeårgange, U18 og U15.

Brøndbyernes IF har i det daglige arbejde fokus på talentudvikling med målsætningen om at være det bedste talentudviklingsmiljø i Danmark. Det har i de seneste år afspejlet sig i Brøndby Cup, hvor der har været afviklet eliteturnering på drengesiden. Nu er turen kommet til pigerne. I 2011 var U15-pigerækken stærkt besat med blandt andre 4 af de bedste sjællandske hold, og både her og i U18-rækken blev der vist fodbold af høj klasse.

I 2012 udvider Brøndby Cup konceptet med en eliteturnering, hvor en række af de bedste danske og svenske hold samt et amerikansk er inviteret.

Alle de inviterede hold præsterer topplaceringer i deres turneringer samt ved de internationale stævner, de deltager i. Det er vores klare forventning, at vi kommer til at være vidne til store individualister, offensivt indstillede hold og vigtigst af alt klubber, som prioriterer talentudvikling højt.

Brøndby Cup søger hele tiden at udvikle turneringen og at tilbyde holdene de bedste muligheder for udvikling under stævnet. Holdene, der deltager i eliterækkerne kan bruge turneringen som en opstartsturnering med mulighed for træningspas om formiddagen og kamp senere på dagen mod modstandere på højeste niveau. Med det koncept kan vi tilbyde optimale betingelser for holdene - og give tilskuerne mulighed for at se pigefodbold på højt niveau og dermed være med til at fremme interessen for spillet.

Vi glæder os!

Football Academy fra Nigeria deltager ved Brøndby Cup 2012

Saltland City Football Academy har tilmeldt sig Brøndby Cup 2012. En meget seriøs fodboldskole med eftertragtede spillere, og en skole som jævnligt rejser rundt i Europa.

Vi glæder os til deres besøg og deres deltagelse i U19 rækken.

U19 rækken er per tradition meget stærk under Brøndby Cuppen, med deltagelse af hold fra den danske 1. – 2. og 3. division. Sidste års vinder af U19 rækken var Allsvenskan klubben GAIS, som vandt 1-0 i finalen over den stærke sydafrikanske klub Bidvest Wits. To af de spillere som deltog for det talent fulde sydafrikanske hold, har efterfølgende skrevet kontrakt med Brøndby IF og kan nu findes i Brøndby IF´s U19 trup, som til daglig spiller i U19 ligaen under DBU.

Flere artikler...